Elon Musk fortæller i et tweet, at amerikanere nu kan betale for Tesla-biler med kryptovalutaen Bitcoins – og snart bliver det også muligt i andre lande. Men det er ikke nødvendigvis en særlig god ide, hvis man køber elbilen for miljøets skyld. Der bruges nemlig ekstreme mængder energi på at “mine” Bitcoins.
Det anslås, at der lige nu bruges lige så meget elektricitet på at mine Bitcoins, som der bruges elektricitet i Argentina. Ifølge analyser fra University of Cambridge bruger Bitcoin-netværket årligt mere end 121 terawatt-timer, TWh, hvilket vil placere netværket i top 30 over de største elforbrugere i verden, hvis det var et land.
Energiforbruget er endda steget markant i de seneste måneder, hvor værdien af en bitcoin er eksploderet. En enkelt bitcoin har dags dato en værdi på 354.784,84 kroner. For et år siden var værdien på bare 46.769,73 kroner. Bitcoins miljøpåvirkning forværres af det faktum, at et flertal af “minearbejdere” er baseret i Kina, hvor over to tredjedele af kraften stammer fra kul.
Pay by Bitcoin capability available outside US later this year
— Elon Musk (@elonmusk) March 24, 2021
Websitet Medium har lavet lidt beregninger på, hvad Teslas nye tiltag betyder for miljøet. Hvis en amerikaner køber en Tesla til omkring 40.000 dollars i bitcoins, er virkningen af minedriften af disse bitcoins på omkring 80 tons CO2. Det er fire gange mere end den besparelse på CO2, man kan forvente af bilen i hele dens levetid, sammenlignet med benzinbil.
Det er naturligvis ikke et helt reelt regnestykke, da bitcoins kan genbruges til andre transkationer, men det giver en ide om, hvor dårligt bitcoin-minedriften er for miljøet.
Ser man på, hvad den enkelte transaktion koster i CO2, regner Franck Leroy fra Medium sig frem til, at det koster 6,6 tons. Eller tæt på en tredjedel af, hvad elbilen sparer mijøet for. Hans regnestykke kan læses her (åbner i ny fane). Det er, med andre ord, en rigtig dårlig ide for miljøet at betale for sin nye, grønne bil med bitcoins.
Tesla annoncerede sin hensigt om at begynde at acceptere bitcoin som betaling for lidt over en måned siden i sin årlige 10-K-rapport. Ved samme lejlighed fortalte virksomheden, at den har investeret i alt 1,5 milliarder dollars i kryptovalutaen. Alene den nyhed sendte prisen på bitcoin op til nye højder.
Author: Ruth King
Last Updated: 1704298562
Views: 1505
Rating: 4.3 / 5 (92 voted)
Reviews: 91% of readers found this page helpful
Name: Ruth King
Birthday: 1929-12-07
Address: 987 Maria Turnpike, Kathrynhaven, ME 17975
Phone: +4031948207883987
Job: Surveyor
Hobby: Archery, Robotics, Surfing, Fencing, Ice Skating, Chess, Swimming
Introduction: My name is Ruth King, I am a dear, exquisite, honest, esteemed, Gifted, tenacious, strong-willed person who loves writing and wants to share my knowledge and understanding with you.